• Feriecenter 001
  • Feriecenter 002
  • Feriecenter 003

Profil

En helt unik campingplads et stenkast fra Storebælts kyst

Storebælt Camping og Feriecenter

Ligegyldig hvor på pladsen du befinder dig, har du den bedste udsigt du kunne tænke dig. Lyset på Storebæltsbroen om aftenen og solnedgangen over havet, er et helt fantastisk syn. Livet helt ud til kysten giver uanede muligheder for at dyrke al form for vandaktivitet og sport.

Dykning på åbent hav med instruktør, er også en af de populære aktiviteter. "Bien" - et gammelt flot træskib som lægger til ved bådebroen og tager gæster med på fisketur.

Så hvis du ikke har besøgt vores dejlige campingplads, er den helt sikkert et besøg værd.

Her er lidt for en hver smag. og vi er altid friske på nogle nye tiltag!

Hilsen
Team Storebælt Camping & Feriecenter
Lene og Flemming

Historie

STOREBÆLT CAMPING OG FERIECENTER er én af de nyeste campingpladser i Danmark.

Storebælt Camping og Feriecenter

Pladsen åbnede d. 5. april 2003 og vi, Lene Hvid og Flemming Jensen, har selv bygget pladsen.

Vi havde tidligere 2 firmaer - en vognmandsforretning og entreprenørfirma, som for Storebælt A/S etablerede et "nyt stykke Danmark" i det gamle svajebassin i Halsskov Havn, hvor bilfærgerne sejlede over Storebælt.

De forærede det til Korsør Kommune, som fik tilladelse til, at etablere en campingplads på arealet.

Arealet er på 5.500.000 m2 = 5,5 ha. og i hele bassinet var der en vanddybde på 10-12 m. For at fylde arealet op er der brugt ca. 1.100.000 m3 sand, ler og muldjord og vi kørte med 25 lastbiler i 9 mdr.

Sandet, der blev brugt, stammer fra opfyldningen, som Storebælt A/S havde lavet mellem ydermolden ved campingpladsen og revspidsen, hvor der var en meget stor fabrik, som producerede tunnelsegmenterne. Lerjorden stammer fra en bakkeskråning i Forlev (ligger mellem Slagelse og Korsør), hvor KAVO har en losseplads. Her skulle lossepladsen udvides. Muldlaget på toppen af pladsen stammer fra TransportCenter STOP 39 i Slagelse.

Under etableringen af arealet, talte vi med den daværende borgmesteren for Korsør, som fortalte, at der skulle etableres en campingplads og kommunen havde lavet en aftale med DCU. Vi gav udtryk for, at det var da alle tiders sted og lægge en campingplads ... Og med den UDSIGT!!

3 år efter – i 2002 – blev vi kontaktet af Korsør Kommune, som fortalte, at DCU havde opsagt aftalen. De spurgte, om ikke det var noget for os, at etablere en campingplads på arealet, som kommunen havde fået alle tilladelser til og vi havde jo alt grejet til dette ...!!

Vi havde aldrig været på en campingplads før og havde aldrig interesseret os for camping, men det lød spændende, så vi besluttede os for, at købe arealet og gå i gang med, at etablere en campingplads. Det viste sig, at være vanskeligere end først antaget, idet der dengang ikke var bygget en ny campingplads i de sidste 40 år og det var umuligt for os, at finde rådgivning. Vi har derfor måttet designe alting selv – også dimensionen af rør og andre tekniske installationer.

Et "must" for os var nogle gode sanitære forhold og derfor lavede vi udelukkende familiebaderum, men med det resultat, at Campingrådet havde svært ved, at godkende campingpladsen. De havde aldrig været ude for, at en campingplads kun havde familiebaderum!!

Vi driver selv pladsen sammen med nogen gode medarbejder og er blevet "bidt" af stemningen, miljøet og de mange rare mennesker, som besøger compingpladsen, så vi har valgt at koncentrere os helt om STOREBÆLT CAMPING OG FERIECENTER